Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Få et godt hegn med et FT systemhegn


Det kræver en god portion gør-det-selv-evner at lave et fint hegn, for der er mange ting, der skal sidde lige i skabet, hvis resultatet skal blive pænt og holdbart. Du kan også erkende dine mangler som handyman og springe over, hvor gærdet er en anelse lavere. Du kan nemlig købe dig et systemhegn.

Hvad er et FT systemhegn?


FT systemhegn lyder ikke videre sexet, og det kunne snildt være en måde at arrangere IT-infrastruktur på - eller Folketingets forslag til et grænsehegn. Det er det ikke. Det er gode, gamle Frøslev Træ, der siden 1930'erne har leveret kvalitetstræ til danskerne, som har skabt et hegn, der gør det nemt at være hegns-ejer.

Systemhegnet består af træstolper, hvor der er fræset profiler ind, som passer som fod i hose med profilbrædderne, der sådan set bare skal have en enkelt skrue for at sidde godt i hele hegnets levetid - der er relativt lang, set i forhold til mange andre hegnstyper.

Stolperne fås i runde og firkantede udgaver, og de fås som endestolper, midterstolper med H-profil, hjørnestolper og T-stolper, hvis du får brug for at lave rum. Profilbrædderne fås også i mange forskellige profiler - så som blokhusprofil, klinkprofil, rafteprofil, skyggefugeprofil og V-fugeprofil.

Hvad har det af fordele og ulemper?


Fidusen ved systemhegnet er, at alle elementerne passer sammen, så du hurtigt og nemt både kan planlægge og installere dit hegn. Du slipper for meget arbejde med at save og tilpasse profilbrædder, for de bliver leveret i en længde på 180 centimeter.

Du får også 20 års garanti på de fleste af træsorterne, hvis du ellers overholder garantibetingelserne. Træet er nemlig virkelig velimprægneret, så dit hegn burde ikke have de store problemer med at give dig læ og privatliv i årtier fremover.

Frøslev Træ har heller ingen kvaler med at anbefale, at du sagtens kan sætte stolperne direkte i jorden, så du slipper altså med omstændeligt støbearbejde med beton.

Der er naturligvis også ulemper, og da vi har med træ at gøre, er det altså ikke vedligeholdelsesfrit. Du slipper ikke for at skulle give det en omgang træbeskyttelse fra tid til anden. Du slipper heller ikke om at skulle bekymre dig om hegnets ve og vel, når der er gået en årrække, for det er altså træ, og træ forgår. Selvom der er lang garanti.

Bekvemmelighed og garantier kommer ikke gratis, og et hegn kan godt gå hen og blive en halvbekostelig affære.

Relaterede produkter

Hvad koster et FT systemhegn?


Regn med, at hegnet koster i omegnen af 500 kroner per meter. Der er naturligvis lidt, der kan påvirke prisen i form af til- og fravalg.

Sådan opsætter du et FT systemhegn

 

1. Hegnet henter du i byggemarkedet eller får det leveret ved kantstenen. I BAUHAUS får du fragten betalt, når du køber for mere end 2.500 kroner.


 

2. Find ud af, hvor din første stolpe skal stå. Det er den, vi retter resten af hegnet ind efter. Skal dine pæle bare sættes i jorden, kan det anbefales, at du får fingrene i et pælebor. Har du tænkt dig at støbe stolperne fast i beton, og har du meget hegn, kan du med fordel leje et stort pælebor med motor. Bor 90 centimeter ned i jorden, så du rammer den frostfri dybde, og sæt pælen i lod og vater, mens du forsigtigt fylder jord i hullet og stamper den fast. Støber du i beton, skal du huske, at der ikke må være beton under stolpen, for der kan samle sig vand, og så har vi balladen. Støber du i beton, bør du lade betonen størkne i mindst et døgn, før du arbejder videre.

3. Når din første stolpe er sat, sætter du en pind, hvor hegnet afslutter eller slår et knæk. Bind en snor mellem pinden og din første stolpe, så dine stolper kommer til at flugte. Øjemål er nemlig ikke godt nok i dette tilfælde.

4. Sæt stolpe nummer to i én hegnsprofils afstand fra den første. Sæt stolpen efter samme fremgangsmåde som den første, og skru to profilbrædder midlertidigt fast - både foroven og forneden, så skelettet til dit plankeværk kommer til at stå stabilt.

5. Fortsæt med at sætte dine hegnsstolper, hjørneprofiler og endestolper efter samme fremgangsmåde, og sørg for, at de alle sidder i lod og vater.

6. Nu skal de midterste profiler monteres, og her starter du fra bunden i hegnets ene ende. Du skal have mindst fire centimeter ned til jorden, så træet ikke bliver udsat for jordfugt. Det er blandt betingelserne på hegnets lange garanti. Brug udendørsskruer i størrelse 4x60 millimeter, og skru skruen skråt ind - som vist på illustrationen.

7. Nu skal resten af profilerne skrues på plads. De øverste og nederste får to skruer, mens resten kan nøjes med en enkelt - i første omgang kan øverste også klare sig med en enkelt. Er træet tørt, skal der lige være 2-3 millimeter mellem fer og not - altså de vandrette samlinger, så brædderne kan udvide sig, når de bliver fugtige. Er brædderne fugtige, når du monterer dem, kan du bare sætte dem helt tæt.

8. Når alle brædderne sidder, som de skal, er det tid til at tilpasse stolperne. De skal skæres af 1,5 centimeter under det øverste profilbræts top. Brug en vinkel til at markere toppen, og skru herefter det øverste profilbræt af. Mål 1,5 centimeter ned fra din markering, og lav en ny markering.

9. Det er vigtigt, du er præcis, når du saver, og du kan med fordel lave en skærekasse som på billedet, så du nemt kan lægge et vinkelret snit. Når du har skåret dine stolper præcist, sætter du de øverste brædder godt fast med to skruer - i hver side, naturligvis.


10. Nu skal topprofilen på, og den skal monteres, så der er 5 millimeter mellem topprofilen og det øverste bræts not - altså overkant. Afstanden er til, så hegnsbrædderne ikke skubber topprofilen op, når vind og vejr påvirker hegnet.

11. Du får det pæneste resultat, hvis du lader topprofilen stikke 1-2 centimeter ud over hegnets ender. Skær topprofilerne til, så samlingerne kommer til at sidde over stolper, og skru dem fast med to 6x120 millimeter skruer i hver stolpe. Det er en god idé at forbore, så skruerne ikke flækker topprofilerne.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto