Få bugt med dræbersneglene, inden de får bugt med haven

Der er få samtaleemner, som er så faste bestanddele på villavejen som vejret, boligpriserne og dræbersnegle. Det er ikke tilfældigt, for alle tre emner er nogle, der er ret vigtige for husejernes sjælefred. Det hersker nemlig alt andet end husejeridyl, når den invasive snegelart har invaderet haven.

Dræbersneglen, eller den iberiske skovsnegl, er en invasiv art, der begyndte at sætte grå hår i danskernes hoveder i slutningen af 1990'erne. Den er sandsynligvis kommet til landet fra Spanien via levende planter, som har huset æg. 

At dræbersneglen stammer fra Spanien, er bare brænde på bålet for de mange, som stadig bærer på et nag fra 1993, hvor spanierne snød Danmark fra en stensikker VM-deltagelse. Men det er en anden snak. 

Tilbage på sporet kan vi konkludere, at dræbersneglen har rigtig gode forhold på vores breddegrader, hvor maden er rigelig, fjenderne få, og klimaet fugtigt. Derfor får vi hvert år i agurketiden daglige opdateringer om de grådige snegles gøren og laden. Den kaldes i øvrigt dræbersnegl, da den ikke går af vejen for lidt kannibalisme, selvom de dog kun spiser syge og døde individer. Det samme gør sig faktisk gældende for skovsneglen.

Dræbersneglen begynder at vise deres grumme ansigter i løbet af foråret, når temperaturen nærmer sig de 10 grader. Her kan du også med fordel gå i gang med bekæmpelsen, for det er alt andet lige lettere at komme dem til livs, inden de lægger flere æg og formerer sig.

Når de overvintrende dræbersnegle titter frem i det tidlige forår, går der typisk ikke længe, før de er kønsmodne og i fuld sving med forplantningen. Sneglene lægger æg i dynger á 20-30 styk, og de tager 3-5 uger om at klække. Så går der yderligere 4-5 uger, før de unge snegle er kønsmodne og klar til at bringe flere trælse sneglegenerationer til verden. Og så har vi balladen.

Dræbersneglen har typisk en levetid på ét år, og de lægger typisk 400 æg i løbet af den levetid. Det er heldigvis ikke alle æggene, der bliver til noget, men med den mængde æg kommer der stadig dræbersnegle nok til verden til, at de nemt kan udkonkurrere vores hjemmehørende arter.

Dræbersneglen er absolut altædende. De mæsker sig i alt fra ådsler, andre dræbersnegle og fæces til din arme køkkenhave og dit fine blomsterbed. Sneglene bliver tiltrukket af duft, så velduftende indslag i haven som krydderurter og blomster er typisk ekstra udsatte, mens salathoveder, og deslige også altid er i farezonen.

Det er dens altædende adfærd, ivrige forplantning og sejlivede væsen, der gør den til en hovedpine for haveejerne og netop derfor, at mange gerne vil udrydde den, inden den udrydder deres have.

Det er svært at undgå dræbersnegle i haven, hvis de findes i dit kvarter. Det kan også være omsonst at gå på sneglejagt, hvis naboerne ikke er med på idéen, for sneglene ser stort på skel og hegn. Har du pindsvin i haven, skal du glæde dig. De hyggelige dyr æder nemlig store mængder dræbersnegle.

Hvis du har dræbersnegle i haven, og du ønsker at beskytte dine afgrøder, kan du vælge forskellige former for afskærmning. Har du potter og krukker, som du vil holde sneglene væk fra, kan du give dem en stribe kobbertape. Tapen vil føles elektrisk og ubehagelig for sneglene, som derfor lader potterne være.

Er du indehaver af et højbed, kan du overveje at udstyre det med en bedkant eller profil i metal, som sneglene ikke kan trænge forbi.

Smid i øvrigt aldrig dit haveaffald i naturen. Du kan risikere at smide snegleæg ud, hvor de kan udrette meget stor skade.

Der er flere måder at komme sneglene til livs på. Gift, fælder og biologisk lusk er nogle af de mest populære.

Sneglegift bør du holde dig fra, hvis du bekymrer dig om havens økosystem. Giften rammer andre snegle, og du risikerer, giften kommer længere op i fødekæden.

Ølfælder og sneglefælder har været populære siden dræbersneglens fremkomst, men det er måske ikke en optimal fælde i forhold til Dyreværnslovens § 13. Det er nemlig ikke tilladt at lave druknefælder, så du skal sørge for, at der ikke er øl nok i fælden til, at du kan drukne sneglene. Dem må du fiske op levende op af fælden og aflive på anden vis. Eksempelvis med spadehak, sakseklip, fodsåler, slag fra en sten eller kogende vand. 

Det vigtigste er, at sneglene ikke lider, når de bliver aflivet. Dyrevelfærd er en vigtig sag, og vi anbefaler på det kraftigste, at du afliver sneglene så hurtigt og humant som muligt. Hvis du klipper snegle over, så gør det på langs og ikke på tværs. Hvis du koger dem, skal vandet sprutkoge, når du hælder det over dem. Så er du sikker på, de dør med det samme.