En ukrudtsdug holder ukrudtet nede

Den politisk korrekte bølge, der er skyllet ind over os, har gjort livet surt for ukrudtshadere. Det er nemlig i mange villakvarterer svært at få gengældt det smilende nik, når du står og tæppebomber indkørslen med gift. Omvendt er livet for kort til at ligge på knæ og kradse padderokker og vildfarent græs væk mellem fliserne og trække skvalderkål op ad bedene. Heldigvis er der et nogenlunde politisk korrekt alternativ, der helt giftfrit lader dig bruge din sparsomme fritid på andet end ukrudt. Sådan da.

Hvad er en ukrudtsdug?

En ukrudtsdug er en fiberdug, du lægger på jorden, så ukrudtet ikke vokser op igennem. Samtidigt tillader den, at vand og næring fint kan vandre ned i jorden. Dugen er lavet af filtede fibre i sandsynligvis polypropylen, og idéen er, at den dels tager lys fra ukrudtet og dels skærmer jorden af, så slyngelplanterne ikke kan sætte skud.

En anden hyppig anvendelse er under belægninger, hvor en fiberdug kan sørge for, at ukrudtet ikke søger op mellem skærve og fliser. Det kan også være med til at holde dine jordlag adskilt.

Anlægger du træterrasse, kan du også med fordel lægge en fiberdug under, så der ikke vokser alt muligt skidt op mellem brædderne.

Endelig kan en fiberdug af tyndere kvalitet også bruges til at skærme din køkkenhave mod snyltere og skadedyr, der forsøger at komme til at nyde uden at yde.

Polypropylen lyder farligt, men det er egentlig bare en form for plastik. Plastik lyder selvfølgelig også farligt i disse tider, men det er faktisk ikke tilfældet med polypropylen, eller pp, der betegnes som uproblematisk. Det kan fint anvendes til fødevarer, det kan fint ligge i jorden, uden det går ud over jord, dyreliv og grundvand, og hvis du en dag brænder det, er slutproduktet vand og kuldioxid. Du skal med andre ord ikke have dårlig samvittighed over at grave en plastikdug ned i haven. Den er lavet til det.

Alternativt findes der udgaver, der er lavet af organiske fibre.

Relaterede produkter

Køb vores planteduge her

Hvad har den af fordele og ulemper?

Der er mange fordele ved at dække jorden af med ukrudtsdug, og den største er naturligvis, at du undgår, at ukrudtet søger op og ødelægger den gode stemning i bede, indkørsler og på terrasser.

Under fliser kan en fiberdug også være med til at holde myreplagen i ave, og det er en stor fordel på terrasser, hvor de flittige og fliseglade insekters gange og tunneller nemt kan lave ulykker.

Under perlegrus, sten og træ - og barkflis sikrer du også, at underlaget ikke trænger op og blander sig med dine fine belægning.

Træerne vokser desværre ikke ind i himlen, og der er naturligvis også ulemper ved en ukrudtsdug. Den største er nok, at du ikke er sikker på, at den virker. Det skal forstås på den måde, at rigtig meget ukrudt spredes via frø, som kommer fra luften - og ikke nede fra undergrunden. Derfor kan du sagtens risikere at skulle luge lidt fra tid til anden. Til gengæld burde det gå lidt nemmere, da ukrudtet ikke på samme måde kan slå rod.

Har du skærver i indkørslen, kan du med fordel rive dem let hver anden uge. Så er ukrudtet skidt stillet. Har du fliser, bør du fylde fugerne med fugesand, der er ukrudtshæmmende, og feje fra tid til anden. Med bark kan du løbende trække ukrudtet op - det burde ikke sidde godt fast.

Hvilken type bør jeg vælge?

Der findes mange typer af duge, og du bør vælge én der passer til dit formål. Det vil sige, at du til belægningsopgaver kan finde duge i kraftig kvalitet og i mål, der gør dem nemme at lægge, mens du til værn mod kålsommerfugle skal ud i en helt tynd og fin udgave.

Du kan også få dugene i varianter, der passer til eksempelvis nyplantede hække, da bredden ikke er større, end du har brug for dér. Der findes duge, du bør bruge, når du prøver at etablere lidt planter på en skrænt, og der findes duge, der egner sig til dræn omkring huset.

Skal dugen ligge blottet, er det vigtigt, du finder én, der har en god UV-bestandighed, så solen ikke får den nedbrudt på nul komma fem.

Sådan lægger du en ukrudtsdug

I haven gør du dit stykke klar, inden du lægger dugen. Det vil sige, at du luger jorden for forhåbentlig sidste gang. Så lægger du din dug ud. Skal du sætte flere stykker sammen, er det vigtigt, der er et overlap på i hvert fald 10 centimeter. Skal stykket bare lægges bart, skal du sørge for, at dugen ikke flyver væk. Brug gerne sten eller pløkker.

Skal der plantes noget, skærer du krydser med en hobbykniv, hvor planterne skal stå. Pas på ikke at lave hullerne for store. Herefter planter du dine planter i hullerne, og du kan med fordel grave dugens kanter og hjørner ned, så du ikke skal se på det.

Herefter kan du dække dugen til med sten eller flis, så det bliver lidt pænere. Bruger du flis, bør du holde øje med dine planter. Måske skal de have en smule kvælstofgødning med tiden, da nedbrydning af flis koster i kvælstofregnskabet. Du kan se det, hvis bladene bliver gullige, og det kan nemt klares med et skud nitrogen.

I indkørslen eller under terrassen bliver tingene straks lidt mere indviklede. Nogle fagfolk sværger til fiberdug under fliser, mens andre mener, det gør belægningen ustabil. Et lag under din stabilgrus bør dog ikke have indflydelse på lægningen, og andre mener, at du også med fordel kan have et lag ovenpå stabilgruset.

Med skærver er det heldigvis nogenlunde ligetil. Her lægger du dugen oven på stabilgruset, og så lægger du dine i hvert fald fem centimeter skærver.