Dobbeltgarage: Alt du skal vide om garagen til to biler
Din dobbeltgarage skal passe til dine biler og din stil
Det er vigtigt, når du vælger materialer til din nye dobbeltgarage, at de passer til resten af din bolig. Hvis dit hus er med røde eller gule sten, skal du nok vælge en farve til din garage, der går godt i spænd med netop de farver. Et materiale som stål eller træ kan selvfølgelig males over, og dermed er der rig mulighed for at få en dobbeltgarage, der får din bolig til at fremstå endnu flottere.
Umiddelbart kunne det lyde som om, det kun er personer, der allerede ejer to biler, som har brug for en dobbeltgarage. Men der er mange andre behov end blot opbevaring af din slæde, som en stor garage kan dække. Anskaffer du dig en dobbeltgarage, men ejer du kun en bil, jamen så er der jo masser af plads til cykler, scootere, motorcykler, hobbyrum og opbevaring af meget andet.
Det vigtigste er nok blot, at din dobbeltgarage kan rumme to biler. I så fald har du altid en overdækket, tør og knap så kold plads, hvis I tilføjer en bil mere til husstanden. Hvis I er en børnefamilie med to børn eller mere, er det nok en stationcar, der fylder indkørslen på nuværende tidspunkt. Sådan en krabat måler nok 5 meter på langs og to meter i bredden, og skal du kunne stige ind og ud af bilen inde i garagen, skal din garage være mindst seks meter bred. Dermed er der to meters bevægelighed på hver side af bilerne. Læg også en meters penge i enden, og så har du et cirkatal, du kan gå efter, når du skal undersøge, om der er plads til en dobbeltgarage på din matrikel.