Den ultimative guide til drivhuse

Sætter du pris på hjemmedyrkede og friske afgrøder? Kan du godt lide at få jord under neglene, og har du grønne fingre? Så er drivhuset en uundværlig del af dit liv som hobbygartner.

I denne guide kigger vi nærmere på forskellige typer drivhuse, og vi kommer med konkrete tips til materialer, fundament, placering, udluftning, afgrøder og meget mere.

Når du har læst denne guide til ende, vil du ikke blot vide, hvordan du får mest muligt ud af dit drivhus. Det vil forhåbentligt krible i dine grønne fingre efter at komme i gang.

Hvorfor bør jeg overveje et drivhus?

Der findes mange grunde til at anskaffe sig et drivhus. Først og fremmest giver du med et drivhus dine planter mulighed for at overvintre. Den danske, kolde vinter spolerer typisk dine planter på grund af sne og kulde, og det kan du undgå med et drivhus. Du er altså ikke længere begrænset til kun at kunne dyrke planter og afgrøder i de lune forårs- og sommermåneder.

Derudover bruger mange også deres drivhus som et frirum, da det kan være afstressende og en næsten meditativ proces at sysle med planter og afgrøder hele året rundt. Flere og flere skaber ganske enkelt et fristed i deres drivhus.

Mulighederne er mange, og et drivhus kan betragtes som et sted, hvor du kan eksperimentere. Du kan både udfordre dig selv med et byg-selv-drivhus, og du kan dyrke alt lige fra eksotiske planter til roser, agurker, tomater, vindruer og citrustræer i et drivhus. Kun fantasien og din indre hobbygartner sætter grænser.

Hvilke typer drivhuse findes der?

Der findes primært tre typer drivhuse, som til gengæld findes i flere forskellige varianter. Det klassiske drivhus, som er firkantet eller rektangulært og med saddeltag. Det runde drivhus (også kaldet pavillondrivhus), som er seks- eller ottekantet samt vægdrivhuset, som har en ensidet taghældning. Vi vil kort gennemgå de enkelte typer drivhuse, så du ved, hvordan de adskiller sig fra hinanden.

Hvilke materialer kan jeg vælge imellem?

Når du skal på udkig efter et drivhus, er det nødvendigt, at du sætter dig ind i, hvilke materialer det skal være lavet i. Typisk er rammen udarbejdet i træ, metal, plast eller PVC-rør, og dækmaterialet har i mange år været glas. Dog er polycarbonat vokset i popularitet de sidste år, og det skyldes især dets gode isoleringsevne og modstandsdygtighed.

Hvis du endnu ikke kender til fordelene og ulemperne ved de forskellige materialer, kan du slappe helt af og læne dig tilbage, for i det følgende vil vi gennemgå disse.

• Fordele og ulemper ved glas
  Glas er et klart materiale, hvilket betyder, at planter og afgrøder får masser af lys. Derudover nedbrydes materialet ikke af solstråler, og derfor er det meget slidstærkt. Drivhuse i glas har et klassisk og elegant udseende, som vi allerede kender, og du kan nemt rengøre materialet, så det står knivskarpt hele året.
  
  Dog er glas med til at give store temperaturforskelle mellem dag og nat, hvilket kan påvirke dine planters og afgrøders vækst. Det betyder også, at du på meget varme dage kan være nødt til at hænge gardiner eller andet op for at skåne din planter og afgrøder. Omvendt kan det på kølige nætter være nødvendigt at varme det op, og om vinteren kan det også være svært at holde det frostfrit.
  
  
• Fordele og ulemper ved polycarbonat
  Polycarbonat er ikke lige så gennemsigtigt som glas, men det betyder også, at det ikke er nødvendigt at benytte sig af gardiner eller andet på meget varme dage. Derudover har det en sublim isoleringsevne, så det holder bedre på varmen og ikke mindst udligner eventuelle temperaturforskelle. Polycarbonatplader er, modsat glas, meget modstandsdygtige og meget nemme at montere. Overordnet set varer en drivhussæson med polycarbonat et par måneder længere, end hvis du vælger et drivhus i glas.
  
  Grundet det uklare materiale trænger der ikke lige så meget lys ind som i et glasdrivhus. Det betyder, at der kan være brug for kunstigt lys i de tidlige forårsmåneder, hvis du ikke vil hæmme væksten af planter og afgrøder. Eftersom et drivhus i polycarbonat også er meget mere isolerende, kræver det ofte mere vanding og udluftning. Ligeledes er prisen på pladerne også højere, og de falmer med tiden, hvilket resulterer i et gulligt look.

Hvilke typer fundament findes der?

Det er vigtigt, at du får skabt et solidt fundament for dit drivhus, da du ellers risikerer, at det bliver skævt eller med tiden synker ned i jorden. Vi anbefaler, at du vælger det originale fundament fra drivhusproducenten, så du er garanteret et både holdbart og pænt resultat.

Der findes primært tre forskellige fundamenter, hvorpå forskellige drivhuse kan forankres. Det gælder træ, stål og betonstøbninger, og de adskiller sig fra hinanden, når det kommer til pris, montering og holdbarhed.

• Træ
  Du kan lave et fundament af trykimprægneret træ, hvilket er en billig løsning. Derudover er det nemt og hurtigt at montere, men der er til gengæld tale om en knap så stabil og holdbar løsning. Det holder sjældent lige så længe som drivhuset, og med tiden kan træet vride sig på grund af fugt og vand. Det kan derfor være nødvendigt at skifte fundamentet ud på et senere tidspunkt. 
  
  
• Stål
  Du kan også lave et fundament af galvaniseret stål, hvilket både giver en høj stabilitet og holdbarhed. Ligesom med træ er det nemt og hurtigt at montere, og det har en levetid på mindst lige så mange år som drivhuset. 
  
  
• Betonstøbninger
  Sidst, men ikke mindst, kan du vælge et betonfundament, som dog er dyrere og en mere tidskrævende løsning end træ og stål. Det tager tid at lave et betonfundament, og det hvis du ikke har prøvet kræfter med det før, er det også en svær disciplin at mestre. Der er til gengæld tale om et meget stærkt og stabilt fundament med en markant længere holdbarhed. Hvis du ønsker at holde dit drivhus helt frostfrit, er det solide betonfundament at foretrække.
  
  

Tip: Vi anbefaler, at du tager en snak med dit forsikringsselskab for at høre, hvorvidt de har særlige krav eller forbehold i forbindelse med et fundament. Det er ærgerligt at stå med skader på dit drivhus efter et stormvejr, som forsikringen ikke dækker.

Hvor ofte skal der luftes ud i drivhuset?

Ligesom du skal sørge for udluftning af din egen bolig, er det også vigtigt, at der bliver luftet ud i dit drivhus med jævne mellemrum. Det er nemlig meget vigtigt for indeklimaet, så dine planter, grøntsager og krydderurter ikke går til.

Især om sommeren bør du prioritere udluftning og god ventilation i dit drivhus, især drivhus i glas, da planter og afgrøder kan dø, hvis de får det for varmt. Du risikerer også, at der dannes kondens, hvis du ikke sørger for god ventilation, og det kan i værste fald resultere i svamp og skimmel på planter og afgrøder.

Du bør stræbe efter en dagtemperatur på omkring 25°C og en nattemperatur på omkring 15°C i dit drivhus. Alt afhængigt af hvilke afgrøder og planter du har, kræver de naturligvis forskellige temperaturer, men det er en god tommelfingerregel at holde temperaturen på mellem 15°C og 25°C, da de så hverken får det for varmt eller koldt.

Du holder temperaturen nede ved at åbne dør og/eller vinduer. Du finder drivhuse, hvor du selv skal huske at åbne og lukke vinduer og døre, men der findes faktisk også drivhuse med automatiske vinduesåbnere. Det er en rigtig smart løsning, og de kan indstilles til at åbne og lukke ved ønskede temperaturer. Når de lune sommermåneder vælter ind over det danske land, anbefaler vi, at du både lader døre og vinduer stå åbne døgnet rundt. Hvis du vælger et drivhus med automatiske vinduesåbnere, bør du slå automatikken fra i de lune sommermåneder.

Skal jeg have en byggetilladelse for at bygge et drivhus?

Til det er vores korte svar: nej. Du behøver hverken en byggetilladelse eller anmeldelse for at bygge et drivhus i haven. Der er dog nogle få krav i forhold til højden på dit drivhus samt afstanden til andre bygninger, som du skal være opmærksom på.

Reglerne varierer fra kommune til kommune samt område, og du bør derfor alligevel tjekke op på dem. Grundlæggende er det lovligt at bygge to fritstående småhuse på maks. 10 m² hver. Det betyder, at du i sagens natur både må bygge et drivhus samt et skur eller et legehus på din grund uden at skulle søge om tilladelse fra kommunen.

Hvis du gerne vil have gavn af dit drivhus henover vinteren, anbefaler vi, at du sørger for at holde det varmt, så dine afgrøder ikke går til. Du kan eksempelvis beklæde drivhusets indersider med boblefolie, som har en isolerende effekt eller isolere med flamingoplader på nord- og østsiden, som er mest udsatte for vind. Derudover anbefaler vi også, at du sætter dine plantekasser eller -krukker på et par sten, så de ikke er i direkte kontakt med den kolde jord.

Hvis dit grønne hjerte banker for afgrøder, og du er villig til at bruge noget ekstra energi, kan du også holde dit drivhus helt frost- og kuldefrit med en gasdreven drivhusvarmer, elradiator eller varmeblæser. Er det stadig ikke nok, kan du også vælge at investere i termoruder eller i et ekstra godt og solidt fundament som for eksempel betonafstøbningen.

Drivhuset er mangfoldigt

Uanset om du er en nyudklækket hobbygartner eller en erfaren en af slagsen, vil et drivhus med garanti få dit grønne hjerte til at banke endnu hurtigere. Du finder drivhuse i forskellige prisklasser, design, kvaliteter og meget mere, og det handler om at finde en løsning, der passer til dine ambitioner.

Der er mange gode grunde til at have et drivhus i haven, på altanen eller terrassen, og du kan hurtigt opgradere dit almindelige havearbejde fra en hobby til en fuldtidspassion. Drivhuse er for dig, der er vild med at dyrke og passe afgrøder, uanset om du har mange timer eller blot få minutter at dedikere til haven.