Blødgøringsanlæg: Slip af med kalk i vandet

Det er vandets hårdhed, der er synderen, når kedler, fliser og hårde hvidevarer kalker til. Vandets hårdhed måles på skalaen dH, der gemmer på den dejlige betegnelse Deutsche Härte, og den skala går fra det silkebløde 0 til det særdeles hårde på 30 eller derover. Jo mere hårdt vandet er, jo mere kalk er der i det.Ringkøbing Kommune har eksempelvis behagelige 4-8 dH, mens Frederiksberg har over 30 dH. I områder med hårdt vand, kan det være værd at overveje et blødgøringsanlæg, så du ikke skal bruge meget tid på at afkalke alt muligt. I områder med blødt vand er det nok ikke nødvendigt med et blødgøringsanlæg. Dette kaldes også et BWT anlæg, og kalkfrit vand går nogle gange under udtrykket BWT vand.

Hvad er et blødgøringsanlæg?

Det har siden 2016 været lovligt at installere sig et blødgøringsanlæg, der fjerner kalket og omdanner det til kalkfrit vand, du bruger i boligen. Anlægget bliver monteret lige på den anden side af vandmåleren, og så bliver kalk og andre mineraler fjernet eller reduceret, inden vandet rammer vandhaner og hårde hvidevarer.

Anlæggene fås i flere typer og størrelser, og du bør sætte dig ind i dine behov og dit nuværende vandforbrug, inden du investerer i et blødgøringsanlæg. Så ender du ikke med et anlæg, der reelt er for lille til din husstand og dermed ingen effekt har på al din kalk i vandet.

Hvordan laver et blødgørinsanlæg hårdt vand til blødt vand?

Der er flere forskellige metoder til at trække kalken ud af vandet, og den mest almindelige til husholdningsanlæg er med en såkaldt ion-bytter. Var du én af de elever, der i kemi-timerne tænkte, at "viden om ioner, elektroner og alle de andre svære størrelser får jeg aldrig brug for", tog du fejl. I hvert fald hvis du ønsker at forstå, hvordan dit blødgøringsanlæg i praksis omdanner hårdt vand til blødt vand.

En ion-bytter indeholder en positiv A+ ion, som bliver fastholdt af en negativ gruppe, R-, og når vandet kommer med sit positive ion B+, så opstår der ligevægt. Det ender med, at kalk- og magnesium-ioner byttes ud med natrium-ioner i ion-bytteren. Dette er naturligvis stærkt forsimplet - og stadig vildt komplekst, men det vigtigste er, teknologien virker til at fjerne kalk fra vandet. Og det gør den.

Hvad er der af fordele og ulemper ved et blødgøringsanlæg?

Der er mange fordele ved at gøre vandet blødere. Ved at fjerne kalken, fjerner du også en masse problemer og irritationer. Dine vaske- og opvaskemaskiner holder længere og bruger mindre strøm. Du kan nøjes med mindre sæbe, og både tøj og håndklæder bliver blødere, når kalket er væk eller reduceret. Det samme gælder håret og huden, der også vil juble over en kalkfri tilværelse. Endelig slipper du for at skulle afkalke fliser, håndvaske, vandhaner og alt det andet, der kalker til på nul komma fem i kraft af dit hårde vand.

Der er ikke kun dårlige ting ved mineralholdigt vand, og vi får en anseelig del af vores kalk og mineraler fra drikkevandet. Det skal vi så erstatte andetsteds, hvis tænder og knogler fortsat skal trives. Folk, der er på saltfri diæt, skal også tænke over, at der pludselig er mere salt i vandet, når de planlægger mineralindtag. Selvom det for de langt de fleste er komplet ligegyldige saltmængder, vi taler om her. Saltet kan i øvrigt heller ikke smages i vandet.

En andel ulempe kan være, at dine kalkbelægninger i rørene med tiden bliver opløst og forsvinder, hvilket jo er en god ting - med mindre kalkbelægningerne er dét, der holder på vandet. Derfor bør man også bevare lidt hårdhed i vandet, hvis huset er gammelt og rørene trætte - især hvis de er af kobber, zink eller galvaniseret stål.

Relaterede produkter

Se vores blødgøringsanlæg her

Har jeg brug for et blødgøringsanlæg?

Om du kan leve med det hårde vand, er naturligvis en smagssag - men i de hårdest ramte hovedstadskommuner i Danmark, som Hvidovre, Frederiksberg, Dragør og Brøndby, kan det give rigtig god økonomisk mening at overveje investeringen, da levetiden på alt, der har kontakt med dit vand, bliver længere.

Bor du andre steder, hvor vandet også er hårdt, såsom langs Køge Bugt, på Lolland og Falster, Langeland, Østfyn, Vestfyn og Samsø, kan det også give god mening med et blødgøringsanlæg, men det er for områder med temmelig hårdt vand (dH 12-18) mest et spørgsmål om komfort. I store dele af Jylland - især i den vestlige del, kan investeringen slet ikke svare sig, da der er meget blødt vand i forvejen.

Du kan se hårdheden af dit lokale drikkevand på dette GEUS-kort.

Husk at undersøge, om der er planer om centrale blødgøringsanlæg hos din lokale forsyning, inden du investerer i dit eget blødgøringsanlæg.

Sådan får du et blødgøringsanlæg

Det er uhyggeligt vigtigt, du køber et anlæg, der er godkendt til drikkevand. Kig efter et anlæg, der har et GDV- eller DVGW-mærke. Det er den henholdsvis danske og tyske certificering for, at du trygt kan drikke vandet. Andre lande har også tilsvarende mærkninger, men her skal du sætte dig ind i, hvad deres mærkninger betyder. I Danmark er det typisk den danske eller tyske certificering, du kan stole på.

Dét, at montere et blødgøringsanlæg, er ikke gør det selv-arbejde, og du slipper ikke for at kaste et par timelønninger efter en VVS'er. En erfaren mand kan nok gøre det på et par timer, og det er altid en god idé at indhente flere tilbud, så du ikke bliver trukket rundt i manegen. Men det er også investeringen værd, hvis du vil have kalkfrit vand derhjemme.

Når dit anlæg så skal sættes i gang, anbefales det, at du ikke fjerner alt kalken fra vandet. En hårdhed på omkring 6 dH giver knoglerne lidt at leve af, uden du skal igang med afkalkere og eddikesyre af den årsag.