Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Bliv bananfluerne kvit


Sensommeren er dejlig. For- og midsommerens intense kraftudladning er afløst af en rolig periode, hvor de friske, modne frugter afløser hinanden på træernes grene. Desværre er sensommeren også højsæson for hidsige hvepse, og fra tid til anden kan det være dejligt at søge inden døre for at få noget ro.

Det er dog langt fra sikkert, at der er fred og ro inden døre, da du i sommerhalvåret ikke så meget som kan tænke på en vandmelon, uden du bliver invaderet af bananfluer.

Sikkert og vist er det, at det svært at komme summefrit igennem sensommeren, men vi vil i denne guide gøre vores bedste for, at der kommer rimelighed i sagerne.

Hvornår kommer bananfluerne?


Du bliver som oftest mindet om bananfluernes eksistens, når vi nærmer os august måned. Her er nemlig det nemlig blevet varmt i vejret, ligesom der typisk er masser rådden og gæret frugt, de kan vælte sig i. Det hjælper sikker heller ikke, at vi måske er lidt mere laissez faire med oprydningen i sommeren, mens vi lever af frugt, is og grillmad med ketchup og søde marinader. Det er den perfekte bananflue-storm.
Bananfluerne forsvinder heldigvis næsten lige så pludseligt igen, som de er kommet. Normalt hærger bananfluerne i et par måneder, inden efteråret får has på dem.

Relaterede produkter

Hvor kommer bananfluerne fra?


Bananfluerne bor sandsynligvis i din bolig hele året. Normalt lever de næsten en tilbagetrukket tilværelse i potteplanter, hvor de holder lav profil og lever af råddenskab. Bor de ikke i dit hus i forvejen, sniger de sig nemt ind, hvis de kan fornemme et måltid i farvandet. De skal nemlig ikke bruge megen plads for at tiltuske sig adgang, de kære små.

I sensommeren tager fanden så ved dem, og de parrer sig i ét væk og lægger æg i dine frugter. Det er en vederstyggelig tanke, og den bliver ikke bedre af, at æggene bliver til larver, pupper og siden flere bananfluer, der fortsætter frugtorgiet i det uendelige. Der går cirka 10 dage fra parring, til den næste generation af fluer er flyveklare og fascinerede af din frugtskål.

Hvor længe lever bananfluer?


Den gennemsnitlige levetid for bananfluer er en cirka 40-50 dage, og hun-fluen begynder at lægge æg, når hun er omkring et døgn. Æggene bliver til larver efter cirka et døgn, og larverne bliver til pupper efter 4-5 døgn. Puppestadiet varer 3-4 dage, og så har vi balladen med de nye fluer. Hun-fluen lægger cirka 25 æg om dagen, og hun kan lægge flere hundrede i løbet af sin levetid. Derfor griber det ofte om sig, når du har bananfluer i boligen.

Hvordan forebygger jeg en invasion af bananfluer?


Det kedelige og mor-agtige svar er, at du skal undgå at tiltrække dem. Det vil sige, at du skal holde et klinisk hjem, hvor der ingen organisk råddenskab er at parre sig i for bananfluerne.

Der skal nemlig ikke meget til, før bananfluen bliver opstemt og lægger æg i dit rod. Madrester, gammel frugt, beskidte karklude, en bundslat øl eller vin, spildt mælk eller sågår en lille madrest i dit afløb.

Der skal altså med andre ord holdes en streng hygiejnestandard, hvis du vil bananfluerne kvit.

Du kan også tage andre forbehold - så som at opbevare din frugt i køleskabet, så den ikke ligger og lokker.

Lykkes det ikke at undslippe bananfluerne, kan du trøste dig med, at de er ufarlige - selvom det er tarveligt af dem at lægge æg i din mad.

Hvordan bekæmper jeg bananfluer?


Du bekæmper nemmest bananfluerne ved at holde en hygiejne, der er en operationsstue værdig. Det vil sige, at du altid har et rent køkkenbord, og at du holder frugtskålen i kort snor og kasserer stødt og gammel frugt. At du ikke opbevarer pant og beskidte sylteglas i boligen, og at du anskaffer en skraldespand med låg. Alternativt kan du tømme din nuværende hyppigt.

Har du stadig bananfluer, kan du se, om du kan fange dem med støvsugeren. Og så har vi jo endelig de mere offensive metoder, hvor gift og list kan vende slagets gang i bananfluekrigen. Der findes blandt andet flere fluefangere og -fælder på markedet, ligesom elektriske stødfælder eller giftspray kan komme på tale. Vær dog opmærksom på altid at følge anvisningerne, når du håndterer gift. Og strøm, for den sags skyld.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto