Alt du bør vide om rawlplugs

Et godt sortiment af rawlplugs er godt at have i værktøjskassen, for forskellige mure og formål kræver forskellige pløkker.

Hvad er rawlplugs?

Rawlplug er egentlig produktnavnet for den første skruedybel. Den blev opfundet af John Rawlings i 1910, og den fik navnet Rawlplug. Som vi så det med Walkman, Jacuzzi, Pingpong og Velcro, så er Rawlplug i dag synonym med selve produktet og ikke bare dem fra John Rawlings' fabrik.

Hvor træ og skruer passer som fod i hose, er det straks værre at sætte en skrue i en stenvæg eller en gipsvæg. Du kan ikke bare skrue den i, og hvis du borer for, sidder skruen ikke fast efterfølgende.

En rawlplug lægger sig mellem mur og skrue, så gevindet får noget at bide sig fast i. Samtidigt får skruen rawlpluggen til at udvide sig, så den derfor bliver bedre forankret i væggen. Alle vinder, og intet falder ned fra væggen.

Du bruger som sagt rawlplugs ved at bore et hul i væggen, skubbe eller banke pløkken i og skrue skruen i efterfølgende. Hullet, du borer, skal have samme størrelse som rawlpluggen, og skruen skal være lidt mindre. Det er til gengæld skruestørrelsen, der skal være det afgørende for valget af plug, og dét, du skal hænge op, bør afgøre skruevalget.

Forvirret? Det bør du ikke være. Lad os sige, du skal hænge et lille billede op på væggen. Det vejer ikke alverden, og du kan derfor nøjes med en lille skrue. Lad os sige én på fire millimeter. Så skal din rawlplug være fem millimeter og hullet ligeså. Såre simpelt. Næsten. For der er næsten lige så mange typer rawplugs og dyveler, som der er forskellige vægtyper og ting at hænge op.

Relaterede produkter

Køb vores rawplugs her

Hvilke typer rawlplugs skal man bruge hvor?

Forskellige typer af murværk og vægge kræver forskellige typer rawlplugs, og det er en god idé at have et par valgmuligheder på hånden, når du går i gang med værktøjskassen.

En murstensvæg kræver ganske almindelige rawlplugs, hvis vigtigste funktion er at udvide sig - og dermed forankre skruen. Skal du hænge noget tungt op, kan du med fordel stikke et sugerør ind og puste murstøvet ud, så pløkken griber bedre fast. Det gælder sådan set for alle underlag.

Rammer du ikke mursten, og er det ren mørtelstøv, der kommer ud af væggen, rækker almindelige rawlplugs nok ikke. Her skal du bruge én med et dobbelt vingesæt, så pløkken ikke bare snurrer rundt. Samme type skal du bruge, hvis du skal hænge noget op i gasbeton eller leca-sten. Her er materialet nemlig tilsvarende porøst, så det kræver en bedre forankring.

Kombinationen af gipsplader og store, væghængte fladskærme har sat mange grå hår i boligejere i de senere år, for gipsvægge er notorisk dårlige at hænge ting op på. Heldigvis er der råd for det, for der findes en masse forskellige gipsplugs, der kan hjælpe dig i mål.

Er det en lille ting, du skal have op på gipsvæggen, kan du nøjes med nogle af de selvskærende dybeler, der - ja, skærer sig ind i gipsen, hvorefter du kan skrue din skrue i.

Du slipper altså for at bore. Er det en lidt tungere ting, skal du måske have fat i en plastikdybel, der er skabt til tilværelse i gips, mens de tunge ting skal have det tunge arsenal. Altså skal din 75-tommers fladskærm have nogle ordentlige gipsplugs, og det vil sandsynligvis være typen, der udvider sig på den anden side af gipspladen, så den fungerer som en møtrik.

Til betonvægge kan du bruge almindelige universalrawlplugs. Her bliver din største udfordring nok at bore hullet, og du slipper nok ikke for at eje en borehammer, hvis du har betonvægge derhjemme, for her giver selv de fleste slagboremaskiner op.

Sådan hænger du ting op med rawplugs på en gipsvæg

Når du hænger ting op på din gipsvæg, skal du være forsigtig. Og du skal også bruge rawplugs, da en gipsvæg ikke kan bære særlig meget uden hjælpen fra disse plugs. Hvis din gipsvæg er lavet i flere lag, så vil den i højere grad kunne bære tungere genstande. Så det skal du tjekke, inden du går videre.

Du kan være heldig, at der sidder en træplade bag gipspladen. I så fald vil gipsvæggen have en bedre bæreevne, end hvis der blot er gips at bore i.

Så skal du sørge for at købe rawplugs, der passer til gipsvægge. Du skal selv regne ud, hvor mange plugs og skruer, du skal bruge. Dette gør du på baggrund af vægten på genstanden, som du vil hænge op, og bæreevnen på den enkelte rawplug. Her ganger du så bæreevnen, indtil det passer med vægten.

Sørg altid for at tegne op, hvor du skal bore. Bor så lille et hul som muligt, og bor for med en skrue, så du undgår, at din gipsvæg slår revner. Afhængigt af om du har en trævæg bag din gipsvæg, skal du vælge det rette bor. Er der kun gips, skal du vælge et murbor, er der en træplade, skal du vælge et stålbor.

Herfra er det super nemt. Du presser blot din rawplug ind i det hul, du har boret. Herfra skruer du skruen i selve rawpluggen. Herfra kan du rive lidt i skruen, inden du skruer den i bund, så du kan sikre, at din rawplug sidder godt fast.

Når du er færdig, kan du lige så forsigtigt hænge din genstand op på væggen. Læs mere om at vælge skruer til gipsvægge her.

Sådan vælger du de rigtige rawlplugs

Udover væggens materiale er det vægten på dét, du vil hænge op, der afgør dit valg af dybel. Det står bag på emballagen, hvor meget de forskellige plugs kan tåle af træk. Er der tale om skruer, der skal holde hængekøjer, vaskesnore eller andre ting, der trækker udad, skal du være opmærksom på dette. Det er nemlig en anden form for egenskaber, der er vigtige hér.

Skal du sætte karme op i dine vægge, hvad end der er tale om mursten eller beton, kan du gå to veje; en karmskrue eller en karmpløk. En karmskrue er et bæst af en skrue, der med et kæmpe gevind bider sig godt fast i din mur. Den skal monteres med en slagnøgle, og det er på alle måder en voldsom omgang. Til gengæld sidder tingene godt fast, og derfor bliver denne løsning også ofte brugt, når der skal monteres køkkener.

Du kan også vælge at bruge en karmpløk, som minder meget mere om en lang og stærk rawlplug. Her borer du for og skruer fast med en almindelig skruemaskine.

Endelig har vi ekspansionsboltene, hvis opgave er virkelig drøj. Dem kan du læse mere om her.

Undgå de billige rawplugs

Ligesom med så meget andet, så hænger pris og kvalitet sammen. Du skal ikke købe de dyreste rawplugs, du kan finde, bare for at være på den sikre side. Men det giver god mening, at du går i en stor bue udenom de absolut billigste rawplugs på markedet. Særligt hvis du vil være sikker på, at dine ting bliver hængende på væggene.

Billige rawplugs i plastik er nok det værste, du kan vælge. Grunden til det er, at disse rawplugs blive skøre med tiden. Det vil sige, at de går i stykker - nærmest i opløsning - og så falder skruen ud af hullet. Det gør selvfølgelig også, at det, som din skrue holder, falder med.

En enkelt rawplug skal kunne bære mange kilo, og det kan den kun, hvis den er lavet ordentligt. Så før du vægler det første, billigste og bedste, bør du altså tjekke, om det er noget, der kan holde i længden.

Det kan betale sig at købe rawlplugs af en vis kvalitet.

Hvordan fjerner man rawlplugs?

Fidusen ved en almindelig rawlplug er, at den sidder godt fast i væggen. Det er alletiders, når du har brug for dét, men det er mindre fantastisk, når du gerne vil have pløkken ud igen. Det er dog heldigvis ikke umuligt, selvom det nogle gange kan virke sådan.

Du kan enten skrue en skrue i ravplukken og se, om du kan trække den ud mellem tænderne på en hammer eller et koben. Husk, at skruen skal have en størrelse, så den griber fast - uden at udvide pluggen yderligere. Beskyt gerne væggen med et stykke træ, når du sætter hammer eller brækjern mod.

Dur det ikke, kan du altid bore pluggen ud. Til en rawlplug på otte millimeter, bruger du et bor på otte millimeter. Det er nogenlunde ligetil, og det er en måde, du kan fjerne de fleste rawlplugs på.