Det er desværre ikke muligt at benytte Click & Collect fra d. 26. - 31. December 2024

Afkalkning af brusekabine: Sådan gør du


Gule plamager og ærgerlige aflejringer. De kommer hurtigt, og de gør intet godt for udtrykket i din brusekabine. Vi taler selvfølgelig om kalk i brusekabinen, hvor blandingen af vand og fordampning skaber de helt rette forudsætninger for, at kalken langsomt men sikkert kan overtage alle overflader.

Hvis der er meget kalk på fliserne i din brusekabine, kan det være sværere at fjerne. Derfor er det bedste middel mod kalk i brusekabinen, at du regelmæssigt fjerner kalken samt gør, hvad du kan, for at undgå, at det sætter sig. 

Herunder kan du læse, hvordan du kan fjerne kalk i din brusekabine, samt hvordan du undgår, at det overhovedet bliver et problem. 

Undgå kalk i brusekabinen ved at tørre af


Hvis du gerne vil have, at din brusekabine er fri for kalk, så er det bedste middel mod det, at du løbende vedligeholder den. Altså hver gang du har været i bad, så tørrer du alle flader godt af. Det gælder både armaturet - altså vandhanen - og fliserne i selve brusekabinen. 

På den måde undgår du, at der kommer meget kalk og genstridigt snavs i din brusekabine. Og så er det meget lettere at gå til, hvis du vil i gang med afkalkningen fra tid til anden. 

Men det gælder faktisk for alle apparater, du har i dit hjem, der har med vand at gøre. De skal alle løbende rengøres og vedligeholdes, så de ikke kalker til. Mange apparater kan slet ikke tåle, at der sidder en masse kalk på og i dem. Så hvis du ikke afkalker løbende, kan du risikere, at dit apparat går i stykker. 

Der findes også nogle flere tiltag, du kan gøre, hvis du vil undgå kalk i det hele taget. Blødgøringsanlæg og kalkspaltere kan hjælpe dig med at holde dig hjem mere frit for kalk. Kalken bliver ødelagt på vej til dit brusehoved, og derfor vil den ikke på sammen måde sætte sig. Det gør altså arbejdet med at holde din brusekabine fri for kalk med lettere. 

Relaterede produkter

Lav din egen superblanding til at fjerne kalk i brusekabinen


Hvis du spørger dine forældre eller ældre slægtninge om husråd til at fjerne kalk, så har de sikkert en gammel, hemmelig opskrift lagret i bevidstheden. Men nu kan du få din egen hemmelige opskrift. Eller den er faktisk ikke hemmelig, og rigtig mange bruger denne blanding til at få bugt med kalk i hjemmet og i særdeleshed i brusekabinen. 

Blandingen består af eddike og opvaskemiddel. Det er det. Det er altså både billigt, nemt og mildt for dit indendørs miljø at bruge denne blanding til at få bugt med kalken på. 

Opskriften på blandingen er så simpel, som den kan være:

1 del klar husholdningseddike

2 dele sur opvaskemiddel

Det er ikke alt opvaskemiddel, der er surt. Hvis det skal gå under den betegnelse, skal det have en ph-værdi på omkring 4 eller 4,5. Mange opvaskemidler har en ph-værdi på omkring 6, så du skal lige læse bag på varedeklarationen og se, om du har surt opvaskemiddel derhjemme. 

Sådan bruger du blandingen til at fjerne kalk med


Når du har din superblanding klar, så kan du gå i krig mod kalken og rengøre brusekabinen. Du skal nemlig starte med at skylle brusekabinen og særligt fugerne. Vandet beskytter fugerne mod den lille mængde syre, der er i eddiken. På den måde vil dine fuger ikke tage skade af, at du afkalker. 


Herfra skal du smøre blandingen på de områder, du vil rengøre. Påfør blandingen enten ved at sprøjte eller smøre med en klud eller børste. Det er bedst, at du smører, fordi så kommer du rigtigt i dybden med påføringen. Når alle områder er smurt ind, så lader du det sidde i 30 minutter. 


Hvis du har meget genstridigt kalk og snavs, kan du skrubbe med en børste på områderne og se, om ikke kalken forsvinder der. Når du har gjort det, skal du faktisk bare skylle og tørre efter med en tør klud. 


Bemærk, at du ikke må bruge denne blanding på overflader, der indeholder kalk. Det vil nemlig nedbryde kalken heri, og så laver du skade på materialet. 


Hvis kalken er særligt genstridig, kan du skrabe med en glasskraber, som du også kan bruge til at fjerne snavs fra et komfur. Men vær forsigtig, så du ikke gør skade på dine fliser. 

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto