Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

5 tips til professionel plænepleje

Hvis du har ansvaret for store græsarealer, kan det være en uoverskuelig opgave at holde de grønne områder friske og pæne - men med den rette planlægning kan du gøre opgaven lettere. Her får du fem fif til hvordan.

Tør græsplæne

Det kræver en grundig indsats at holde større græsarealer flotte og friske. Det kan især være problematisk efter en lang og knastør sommer, hvor de fleste grønne områder har fået døde og kedelige pletter. Og hvis de udtørrede områder skal genoplives uden varige skader, kræver det en særlig indsats. Derfor handler det i høj grad om at vælge de rette værktøjer til den rette type græs samt at planlægge opgaverne, så du er klar, når vejrudsigten igen byder på regn.

Tip 1: Undgå tung trafik på en tør plæne

Hold havetraktoren og andre tunge køretøjer væk fra græsset i de tørre perioder. Når græsplænen er udtørret, kan tunge belastninger nemlig skade de små blade inde ved frøets kerne, også kaldt hjerteskud. Og selv færdsel til fods kan være skadeligt for plænen, hvis græsset er meget tørt. Overvej derfor at begrænse færdsel på græsarealerne, og luk ned for brug af boldbaner og lignende, indtil græsset igen er grønt.

 

Tip 2: Efterså plænen, når vejret er fugtigt

Når vejrudsigten lover en længere periode med regn, så er det tid til at efterså plænen. På den måde undgår du døde pletter i græsarealerne, hvor mos og ukrudt kan få fat. Det er vigtigt, at jorden er lun og fugtig, og at den får rigeligt med regn, når frøene er spredt - derfor er det afgørende, at du holder øje med meteorologernes prognoser. Det nytter ikke at vande plænen, for hvis luftfugtigheden er for lav, vil en fugtig jordoverflade kollapse og skabe et betonhårdt lag, som spirerne ikke kan trænge igennem.

Professionel plænepleje

Tip 3: Fjern dødt græs før eftersåning

Forbered jorden til eftersåning ved skånsomt at fjerne det døde plantemateriale med en vertikalskærer eller en strigle. Vær sikker på, at vertikalskæreren er indstillet i den rigtige højde: Knivene må kun lige nøjagtigt berøre jorden. Efterfølgende kan mos og afklip let fjernes med en bred mosrive.

 

Tip 4: Vælg en modstandsdygtig græsblanding

Når plænen er fritlagt, så er det tid til eftersåning. For at gardere dig mod fremtidig tørke, kan du med fordel vælge en græsblanding med græssorter, der er ekstra modstandsdygtige. For eksempel Turfline Champion med Quick Action®-frø, der hurtigt binder sig og samtidig er særdeles modstandsdygtig over for sygdomme og tørke.

Benyt en strøvogn til selve såningen, så sikrer du en jævn fordeling af frøene. Afhængigt af skadernes omfang skal du bruge et til fire kilo frø per 100 m2.

Find alt til plænen i BAUHAUS

Tip 5: Giv den rette gødning i rette tid

En god omgang gødning hjælper den eftersåede plæne godt på vej. Men hvis du timer din gødning forkert, så risikerer du at svide de fine nye spirer, så de går ud. Derfor skal et nysået græsareal enten gødes lige efter såning, inden frøet er begyndt at spire, eller først efter græsset er kommet i vækst, og arealet begynder at blive grønt. Du kan også vælge en græsblanding, hvor frøene har gødningen med sig fra starten, for eksempel Turfline Seedbooster.

Du kan med fordel bruge en NPK-gødning, der indeholder de tre vigtige næringsstoffer: Kvælstof (N), Fosfor (P) og kalium (K). N-indholdet giver højdevækst og K-indholdet giver ”frostvæske”, som gør græsset modstandsdygtigt overfor kulde. Hvis gødningen sker i takt med græssets vækst i slutningen af sommeren, kan det klare en NPK 14-3-15. 

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto