Er bilen klar til vintervejret?


Regn, slud, sne og vejsalt er alt sammen ting, vi skal være forberedte på, så snart kalenderen siger efterår.

Ofte holder vintervejret endda fast i os et godt stykke ind i forårsmånederne. Ligesom vi selv har brug for at pakke os ekstra ind, så har din bil også behov for ekstra pleje i det hårde vejr.

Heldigvis kræver det kun en beskeden indsats og en håndfuld godt udstyr, før du er sikret en pæn og velholdt bil, der samtidig holder længere.

Det eneste, du skal gøre, er, at følge tjeklisten neden for – og husk at du finder alt, du har brug for til din bil i BAUHAUS.

Relaterede produkter

Tjekliste til din vinterbil

 

Vinterdæk

Din vigtigste opgave for at gøre bilen vinterklar er at skifte bilens dæk til vinterdæk. Dækkene skal allerede skiftes, når morgen- og aftentemperaturen ligger omkring 7 grader. Så selvom der hverken er sne eller slud i udsigt lige med det samme, så skal vinterdækkene altså på alligevel. Et sæt gode vinterdæk giver dig nemlig et bedre vejgreb, når der er kulde, rim og fugt i luften, og så er du også godt forberedt, når sneen kommer.

Rustbeskyttelse

Regn, slud og sne giver våde veje med masser af snask, der sprøjter op på bilens undervogn og giver problemer med rust. Derfor er det en god ide at give din bil en undervognsbehandling, så den er godt beskyttet i de kolde måneder. Som tommelfingerregel vil en undervognsbehandling cirka hver andet år være optimalt, men vær opmærksom på, at det afhænger af bilens alder og pris, og hvor meget du kører om vinteren.

Lys og horn

Sørg for at have tjekket lys og horn, inden vi går ind i de mørke vintermåneder, hvor sigtbarheden er dårlig. Tjek lygterne for og bag, blinklys og horn. Det er nemt at skifte pærerne i forlygterne, mens side- og baglygterne er vanskeligere at tilgå.

Vinduesviskere

Tjek om vinduesviskerne er fuldt funktionelle. Viskerblade og gummi skal være hele og uden brud og skal ellers udskiftes. Hvis bladene er snavsede, så rens dem med en svamp eller en klud.

Låse

Sørg for at smøre bilens låse med en god låseolie og hav også en låseolie med de-icer liggende, så du er klar til morgenfrosten.

Olie, køler- og bremsevæske

Kontrollér olie, køler- og bremsevæske. Kørselsforhold med blandt andet meget start-stop-kørsel, tung last, bakker og acceleration på motorveje udsætter motoren for høj risiko for kraftig varmeudvikling. Derfor er det en god ide at vælge en god motorolie, da olien blandt andet regulerer motorens temperatur ved at optage og flytte varmen, så motoren er beskyttet under selv ekstreme kørselsforhold.

Sprinklervæske

Når vinteren kommer, er det en god ide at skifte til frostsikker sprinklervæske. Tjek samtidig at dysserne virker ordentligt, når du fylder sprinklervæsken på bilen.

Nu er din bil køreklar til efteråret og vinterens kolde og våde måneder, og du kan være sikker på, at både du og din bil kommer trygt ud på den anden side.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto