Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.
93719

Filtrer på...

Rating
Produkttype
Serie
Farve
Pris
DKK
Lager og levering
Sorteret efter:
Viser 15 produkter
Filter
Viser 15 produkter

Plisségardiner

Plisségardiner er praktiske, fordi de ikke fylder særlig meget, hverken når de er trukket ned eller op. Ja, faktisk kan de næsten ikke ses, når de er trukket op. Det giver maksimalt lysindfald og mulighed for hurtigt at trække gardinerne for, hvis solen står på, eller du gerne vil holde nysgerrige blikke ude. Det er en yderst fleksibel løsning, hvor du selv kan bestemme, hvilken del af vinduet, der skal dækkes af gardinet. Se alle plisségardiner hos BAUHAUS herover.

Plisségardiner – enkelt, smagfuldt og praktisk

Plisségardinerne fås i flere forskellige udførelser. Således kan du få plisségardiner, der er transparente eller semi-transparente, så de tillader et vist lysindfald gennem stoffet, plisségardiner der kan fungere som mørklægningsgardiner, samt nogle virkelig smarte plisségardiner der fungerer som solafskærmning. De kan flyttes ned i vinduet, så de dækker for solen, samtidig med at du både kan få lys ind både over og under gardinet.

Gardinerne fås med flere forskellige former for snoretræk eller helt uden snoretræk til at trække gardinet op eller ned med. De sælges i forskellige bredder, der kan tilpasses til vinduesbredden, ligesom du kan få børnesikring til plisségardinerne.

Et plisségardin kombinerer desuden det funktionelle med det dekorative. Samtidig er det meget nemmere at holde rent end f.eks. persienner eller foldegardiner. Bare træk gardinet ned og tør med en opvredet, fugtig klud. Så fjernes støv og andet snavs nemt og hurtigt fra gardinet, så det ser flot og rent ud igen.

Hvad er et plisségardin?

Et plisségardin er en gardintype, der fungerer som en form for kombination af rullegardiner og persienner. Lige som rullegardinet består plisségardinet nemlig af noget stof, der passer i bredden til vinduet. Stoffet er foldet, så det kan foldes helt sammen, når gardinet trækkes op og foldes ud, når gardinet trækkes ned.

Til at trække gardinet op eller ned er der oftest monteret et snoretræk i stil med dem, du kender fra persienner. Snoretrækket er enten ført gennem gardinstoffet eller sidder langs kanten. Det er også muligt at købe plisségardiner uden snoretræk, eller hvor snoretrækket er skjult mellem to lag stof. Sidstnævnte giver i øvrigt en effektiv mørklægning.

Vælg plisségardiner i den rette farve til dit rum

Når du skal vælge farven til dine nye plisségardiner, er det vigtigt at finde en nuance, der passer til rummets stil og formål. Plisségardiner er yderst fleksible og kan tilpasses, så de både pynter og praktisk begrænser lysindfaldet, hvis du ønsker det. En lys farve kan få rummet til at føles større og mere åbent, mens mørkere nuancer skaber en hyggelig og intim atmosfære. Tænk også over, om gardinerne skal være neutrale, eller om de skal tilføje et farvestrejf i rummet.

Ting du skal overveje ved valg af farve til dine plisségardiner:

  • Hvordan ønsker du at indstille gardinet i løbet af dagen for at tilpasse lysindfaldet?
  • Skal gardinet begrænse generende genskin, fx fra computerskærme eller fjernsyn?
  • Ønsker du en farve, der matcher eller står i kontrast til rummets eksisterende farver?
  • Hvordan vil farven påvirke rummets lys og stemning – vil du have en lys eller mørk nuance?
  • Overvej, om du har brug for gardiner med isolerende egenskaber, der kan holde på varmen i vintermånederne.

Med det rigtige plissegardin kan du nemt justere og indstille gardinet for at skabe den ønskede balance mellem privatliv og lys. Plisségardiner fås desuden med forskellige betjeningsmuligheder, herunder snorefri, løsthængende snore, motoriseret og trinløs betjening, som gør dem både brugervenlige og tilpasselige til alle typer rum. Ved at vælge en praktisk betjening, bliver det lettere at justere lysindfaldet præcis, som du ønsker det.

Dette skal du overveje, når du vælger plisségardiner

Når du skal finde det bedste plisségardin, handler det naturligvis først og fremmest om, hvad gardinet skal anvendes til. Er det primært for at holde nysgerrige blikke ude fra din bolig, eller for at kunne regulere lysindfaldet en lille smule, er transparente eller semi-transparente plisségardiner en god løsning. Her er det ikke muligt at kigge ind. Men samtidig tillader gardinet stadig et vist lysindfald gennem vinduet.

Skal gardinet anvendes som decideret solafskærmning, bør du vælge enten et semi-transparent eller helt ugennemsigtigt gardin. Gerne den særlige Up’n’Down-type, som gør det muligt at trække gardinet ned både for neden og for oven. Derved kan du styre hvor i lokalet, der bliver skygge og samtidig stadig få sollyset ind både over og under gardinet. Det er en rigtig smart løsning, der er meget anvendelig i hverdagen.

Endelig er der muligheden for at anvende plisségardiner til decideret mørklægning. Det kan være praktisk både i stuen, når solen står ind på storskærmen eller i børne- eller soveværelset, når der skal være mørkt om natten. Her giver plisségardinerne mulighed for at skabe mørklægningen, uden at du skal fylde vinduet med tunge gardiner.

Mørket er vigtigt for os, når vi sover. For vores hjerne er skruet sådan sammen, at den reagerer på lys og lyd, selv om vi sover. Det er faresignaler, som vi er nødt til at tage stilling til. Derfor bliver vi revet ud af vores dybe søvn for lige at vurdere faren. Det giver en dårligere søvnkvalitet, især hvis du bor ud til en befærdet vej, hvor bilerne kører forbi med lys på om natten.

Sådan måler du op til et plisségardin

Når du har fundet ud af, hvilken type plisségardin du skal bruge, er det på tide at finde ud af størrelsen på gardinet. Her skal du måle længden og bredden indvendigt i vindueskarmen, hvis du ønsker at garnet skal være placeret derinde. Det er også muligt at placere plisségardinerne uden for vindueskarmen. Så slipper du for at skulle tilpasse gardinet på længden.

Ved opsætning inde i vindueskarmen

Ønsker du at placere gardinet inden i vindueskarmen, skal du sørge for at måle vindueskarmen både for oven og for neden, samt i hver sin side. For oftest er der forskel på målene, også selv om du bor i et nyere hus.

Når du skal vælge den rigtige bredde på plisségardinet, skal du bruge det korteste af de to mål. Så er du sikker på, at gardinet kan være inde i vindueskarmen. Træk 1 cm fra bredden til opsætningen, så har du det rigtige mål i bredden.

Når du skal måle højden, skal du tage det længste af de to mål. Så er du sikker på, at gardinet kan nå i begge sider af vindueskarmen. Her skal der ikke fratrækkes noget til opsætning.

Ved opsætning uden på vindueskarmen

Ønsker du, at dit plisségardin skal sidde udvendigt på vindueskarmen, måler du bredden hen over toppen af vinduet ud til kanten af en eventuel indfatning omkring vinduet. Derved får du minimumsbredden på gardinet.

Mål derefter højden på vinduet på midten af vinduet. Læg 1 cm til både i toppen og bunden af vinduet, så du er sikker på, at gardinet kommer til at dække ordentligt både for oven og for neden.

Plisségardiner kan skabe et isolerende lag

Plisségardiner er ikke kun dekorative, de har også en praktisk isolerende effekt. Plisségardinets struktur skaber nemlig små luftlommer, som fungerer som et ekstra lag mellem vinduet og rummet. Disse luftlommer hjælper med at holde varmen inde om vinteren og ude om sommeren. På den måde kan plisségardiner være med til at regulere temperaturen i rummet, hvilket både gør det mere komfortabelt og kan spare energi på opvarmning eller afkøling.

Når du vælger plisségardiner, får du derfor mange fordele udover bare flot design. Et godt plissegardin hjælper samtidig med at skabe et mere behageligt indeklima, især i rum med store vinduespartier, hvor varmen let kan slippe ud eller trænge ind. Den isolerende effekt kan især mærkes i de kolde måneder, hvor plisségardiner er med til at holde varmen indenfor og mindske trækgener. Det betyder, at dine rum forbliver lune og hyggelige – uden at du behøver skrue ekstra op for varmen. 

Sådan kan du tilpasse gardinet

Med de rigtige mål kan du nu finde det plisségardin i produktoversigten øverst på siden, der passer bedst til dit vindue. Skal dine gardiner monteres inde i vindueskarmen, skal de skæres til på bredden. Det kræver det rigtige værktøj i form af en nedstryger og en hobbykniv.

Skal gardinet tilpasses på bredden, er det vigtigt, at du skærer lige meget af i hver side. Så er plisségardinet f.eks. 100 cm og vindueskarmen måler 90 cm (inkl. fradrag af 1 cm til opsætning) i bredden, skal der skæres 5 cm af i hver side.

Med nedstrygeren skærer du ophæng og bundramme til på længden. Husk at fjerne endebeskytterne i hver side, inden du skærer. De holdes fast med en elastiksnor, som du ikke må skære over.

Når ophæng og bundramme er skåret til, kan du skære selve gardinet af med en skarp hobbykniv. Det gøres lettest ved at skære gardinet, mens det er lukket sammen.

Nu er gardinet klar til at blive sat op efter anvisningerne på emballagen.

Bestil Click & Collect, og afhent i dag

Med Click & Collect kan du nemt bestille dine varer hjemmefra og afhente dem i dit lokale byggevarehus samme dag! Du skal blot finde dine varer online, vælge dit nærmeste byggevarehus og bestille. Når din ordre er klar til afhentning – typisk inden for 2 timer i åbningstiden (8-20) – modtager du en SMS, og så er dine varer klar til afhentning i hele 4 dage. Bestiller du inden kl. 17, kan du afhente samme dag.

Sådan gør du:

  1. Find dine varer og vælg byggevarehus
  2. Bestil og betal online
  3. Afvent SMS om afhentning
  4. Hent dine varer i butikken

Har du spørgsmål? Kontakt os på 86 26 06 06 eller kc@bauhaus.dk – vi står klar til at hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål. 

Plissegardiner

Viser 15 produkter
usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
heyloyalti_newsletter_form
 
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto