Alt du skal vide om folie til vinduer


Hvis du er træt af, at man kan se ind i dit hjem eller har en anden glasoverflade, som du ønsker at skærme, er folie svaret. Folie til vinduer og glas er nemt at arbejde med, og så er det effektivt. Du kan nemlig selv montere det, og straks er der skærmet for nysgerrige blikke. 

Det er ikke kun folie til vinduer, du kan vælge. Alle glaspartier eller glatte overflader kan overtrækkes med folie. På den måde kan du vælge flotte mønstre eller en anden overflade. Du kan vælge lige det, du vil, med selvklæbende folie

Læs med herunder, hvis du vil blive klogere på folie til vinduer, og hvordan du monterer det. 
Leder du efter folie til dine vinduer?

Hvilke forskellige typer selvklæbende vinduesfolie er der?


Selvklæbende folie kommer i mange forskellige udgaver til mange forskellige formål. Når vi snakker om selvklæbende vinduesfolie, er formålet dog som regel at skærme for nysgerrige blikke eller for solen. Eller en kombination. 

Hvis du gerne vil sikre, at folk ikke kan se ind ad dit vindue, har du et par muligheder. Den mest almindelige eller udbredte form for vinduesfolie er sandblæst folie. Nogle kalder den også “frosted”, da det ligner, at der sidder et lag frost på ruden.

Det smarte ved denne løsning er, at der kommer masser af lys ind. Men udefrakommende kan ikke se ind. Derfor er det især et oplagt valg på badeværelset. Dog kan du heller ikke se ud af vinduer, hvor der er sandblæst folie på. 

Alternativt kan du vælge solfilm. Det er en særlig type folie, hvor du kan kigge ud men ikke ind. Her kan du altså få det bedste fra begge verdener: Du kan se ud af dit vindue, men folk kan ikke se ind. Der er dog den hage ved det, at solfilm kun virker om dagen. Når solen skinner. Det er altså mere et værktøj til at skærme for solens stråler og varme frem for at værne om privatlivet. 

Folie kan også bruges til andre formål. Eksempelvis til at ændre udseendet på dine køkkenlåger

Relaterede produkter

Sådan sætter du selvklæbende folie op


Når du skal sætte selvklæbende vinduesfolie op, skal du bruge en række værktøjer og udstyr til opgaven. Det tæller: 

  • Sprit eller rensebenzin
  • En forstøver til at sprøjte vand på vinduet 
  • Skraber til at udligne bobler
  • Målebånd eller tommestok
  • Blyant eller andet til at markere med
  • Kniv til at skære folie med
  • En klud

 

Du skal starte med at måle op. Det er lige til. Du måler bare på det vindue, du skal bruge. Altså det område du vil dække. Derfra kan du tegne på bagsiden af folien på den del af folien, du alligevel skal tage af og smide ud. Herfra skærer du til, og så er du klar til at gå videre. 

Inden du sætter din vinduesfolie op, skal vinduet være helt rent. Her bruger du rensebenzin eller sprit. Det opløser nemlig fedt og snavs, og så er du sikker på, at folien kan hæfte ordentligt på vinduet. Hvis der er snavs på ruden, kan du også se det under din folie, og det giver ikke noget kønt resultat. 

Selvklæbende folier fåes i forskellige udgaver. Nogle med en klæbende bagside, andre med en ren bagside der hæfter med statisk elektricitet. 

Inden du monterer din folie, skal du sprøjte med en blanding af vand og et par dråber opvaskemiddel på glasset. Det gør nemlig arbejdet meget lettere. Herfra sætter du din folie på vinduet. Og så kan du, takket være den fugtige overflade, justere din folie og sikre, at den sidder, som den skal. 

Når den gør det, er det tid til, at du skal fjerne luftbobler og vand. Her skraber du på ydersiden af folien. Hvis folien er svær at skrabe på, kan du ligeledes sprøjte vand uden på for at mindske friktionen. Herfra er det bare at skrabe, og så er du i mål med at montere folie på dit vindue.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto